![]() |
||
|
|
Alle Vejlby-Strib-Røjleskov pastorats Der findes god hjælp til mange spørgsmål |
KIRKEKONTOR
Strib Præstegård Træffes bedst:
|
Når et barn er blevet født og moderen har bopæl i
Vejlby-Strib-Røjleskov pastorat,
skal fødslen anmeldes til kirkekontoret, Nørre Alle 38, senest 14 hverdage efter fødslen.
Jordmoderen udleverer til forældrene en fødsels-anmeldelse, der i
udfyldt stand afleveres
til kirkekontoret. Hvis forældrene ikke er gift kan der også afleveres en
ansvars- og omsorgserklæring,
der fastslår, hvem der er far til barnet.
Det er ikke mere nødvendigt at vedlægge forældres attester,
selv om det muligvis stadigvæk fremgår af blanketten at man skal.
Mangler man blanketter kan de udskrives fra www.personregistrering.dk
Ifølge dansk lov, skal man officielt navngive sit barn
senest 6 måneder efter dets fødsel.
Man kan navngive ved at indsende en anmeldelse om navngivning til
kirkekontoret,
eller man kan træffe aftale med en præst om barnedåb.
Bemærk: Anmeldelserne kan også indgives elektronisk på
www.personregistrering.dk
ved
hjælp af en digital signatur.
Man kan normalt få sin barn døbt i hvilken som helst kirke i Den danske
Folkekirke.
Man henvender sig blot til præsten ved den kirke hvori man ønsker dåb.
Når et barn skal døbes: Man finder i kirkebladets
gudstjenesteliste (bagsiden)
det gudstjeneste-tidspunkt der passer familien. Herefter ringer man til
den præst der forretter den valgte gudstjeneste og beder om barnedåb.
(Se også Gudstjenestetider her på hjemmesiden)
Man kan finde listen over godkendte fornavne på
familiestyrelsens hjemmeside:
www.familiestyrelsen.dk/navne/
Som mellemnavn kan anvendes et fornavn eller et af forældrenes mellem-
eller efternavne.
Som efternavn kan man anvende en af forældrenes efternavne
eller mellemnavne eller et af
de efternavne, som er "frie", dvs.
efternavne som bæres af mere end 2000 mennesker i Danmark.
Se i øvrigt meget mere om navne på familiestyrelsens hjemmeside: www.familiestyrelsen.dk/navne/
Der skal være mindst 2 faddere til et barn, der skal døbes.
Forældrene kan også selv være faddere,
men så kræves det at yderligere to
personer står faddere til barnet. For at være fadder skal man
være døbt med den
kristne dåb og være over konfirmationsalderen, men man behøver ikke nødvendigvis
at være medlem af Den danske Folkekirke. Oplys faddernes navne og adresser
til præsten, når I mødes
inden dåben for at aftale nærmere.
Konfirmation finder i Vejlby-Strib-Røjleskov pastorat sted på
7. klassetrin. Konfirmationen i Vejlby og
Røjleskov kirker, for dem der ønsker
det, finder sted 2. søndag
efter påske. Klasserne fra Strib skole
bliver konfirmeret på nedenstående
datoer.
Bemærk: Fra 2013 bliver B-klasserne ikke længere
konfirmeret om søndagen, men om lørdagen.
C-klasserne konfirmeres fra og med
2013 om søndagen. Om konfirmationen finder sted i Strib
eller Vejlby kirke,
aftales med hvert enkelt hold når konfirmationsforberedelsen begynder.
Tidspunktet er normalt 10.30.
| Konfirmationsdatoer Vejlby og Strib kirker 2010-2020 | ||||
|
Vejlby Kirke 2. s. e. påske |
Strib skole 7A Store Bededag |
Strib skole 7B | Strib skole 7C | |
| 2012 | 22. april | 4. maj 2012 | 6. maj 2012 | 5. maj 2012 |
| 2013 | 14. april | 26. april 2013 | 27. april 2013 | 28. april 2013 |
| 2014 | 4. maj | 16. maj 2014 | 17. maj 2014 | 18. maj 2014 |
| 2015 | 19. april | 1. maj 2015 | 2. maj 2015 | 3. maj 2015 |
| 2016 | 10. april | 22. april 2016 | 23. april 2016 | 24. april 2016 |
| 2017 | 30. april | 12. maj 2017 | 13. maj 2017 | 14. maj 2017 |
| 2018 | 15. april | 27. april 2018 | 28. april 2018 | 29. april 2018 |
| 2019 | 5. maj | 17. maj 2019 | 18. maj 2019 | 19. maj 2019 |
| 2020 | 26. april | 8. maj 2020 | 9. maj 2020 | 10. maj 2020 |
Tilmelding til konfirmations-forberedelse sker i august måned hver år.
Kontakt gerne præsterne hvis man er i tvivl om noget.
Når to skal giftes: Parret henvender sig til den præst,
der skal foretage vielsen. Vielser kan kun foregå
i en af vores tre kirker.
Inden vielsen skal parret have udstedt en prøvelsesattest fra deres
bopælskommune. Bemærk, at
prøvelsesattesten ikke må være mere end 4 måneder
gammel på vielsestidspunktet.
Kirkelig velsignelse kan foretages når parret allerede
er borgerlig viet. Nærmere aftale kan træffes
ved henvendelse til præsterne.
Når der sker et dødsfald: Et dødsfald skal inden 2 døgn
anmeldes til begravelses-myndigheden (sognepræsten).
En blanket til anmeldelsen
kan hentes på udleveres af præsten eller evt. af bedemanden.
Man kan også hente en anmeldelse på Kirkeministeriets borgerportal.
Man henvender sig til en af præsterne og aftaler nærmere vedrørende begravelses-tidspunkt og - sted.
Kirkekontoret kan klare de fleste navneændringer. For oplysninger om regler for navne se www.familiestyrelsen.dk/navne/.
Godkendte fornavne kan frit vælges og ændres.
Mellemnavne kan slettes eller ændres. Som mellemnavn kan man
antage et fornavn eller en af sine
forældres mellem- eller efternavne. Bemærk:
Man kan også antage sin ægtefælles mellemnavn!
Alle mennesker i Danmark skal have ét efternavn. Som efternavn
kan vælges en af forældrenes
efternavne eller mellemnavne, eller man kan antage sin ægtefælles
efternavn eller mellemnavn.
Der er nu indført et gebyr på 430,- kroner for at en ansøgning
om navneændring kan behandles.
Dette gælder dog ikke, hvis navneændringen sker i
forbindelse med vielse, eller hvis navneændringen
gælder børn under 18 i
forbindelse med forældrenes navneændring.
Ansøgningsskema og yderligere vejledning kan hentes på
www.personregistrering.dk eller
ved
henvendelse til kirkekontoret.
Kirkekontoret
kan udstede nye attester
for alle beboere i Vejlby, Strib og Røjleskov, hvad enten
det drejer sig om
dåbsattester, vielsesattester o.l.
En ny attest kræver, at man kan legitimere sig overfor kirkekontoret. Attesterne
kan også bestilles
elektronisk på
www.personregistrering.dk ved hjælp af digital signatur.
Attesterne er gratis.
Blanketter til diverse ansøgninger kan også udskrives fra www.personregistrering.dk
Der er altid mulighed for at få en personlig samtale med en af
præsterne. Sygebesøg, hjemmealtergang,
eller en fortrolig samtale foregår selvfølgelig under absolut tavshedspligt.
Kontakt den præst du ønsker
at tale med, eller kontakt sognemedhjælperen, 6440
1198.