Strib kirke: Vestergade 93, 5500
Middelfart
Tlf. 6440 1828, E-mail:
stribkirke@mail.tele.dk
Informationsmateriale (.pdf):
Altertavle
Jubilæumsskrift "Strib og kirken"
Stribkorset
Den 30. april 1911 kaldte kirkeklokken i
Strib for første gang
til gudstjeneste, og kirken blev under stor
højtidelighed
indviet af Biskop Baslev, Odense. med tilstedeværelse af
adskillige øvrighedspersoner.
Inden da var der
gået adskillige år med tovtrækkerier om
opførelsen af kirken inden man
med penge fra frivillige fonde
og staten kunne lægge den første
grundsten den 28. juli
1910.
Det eneste man ikke havde fået samlet penge ind til var
orglet, men de
blev siden skaffet ved en kirkekoncert.
Nu var det ikke sådan at stribonitterne ikke kunne
komme i
kirke før 1911. Da måtte man bare rejse ad kirkestier en mil til
Vejlby Kirke eller "nøjedes" med den første søndag i hver
måned, hvor
der i en periode i 1870'erne blev afholdt
gudstjeneste i Stribs gamle
banegårds 3. kl. ventesal. Og
endnu før den tid var det Strib Færgegårds
vognport, der blev
benyttet til dette formål, så man kan vist godt sige
at
opførelsen af en kalkstenskirke på den vindomsuste grund tæt
ved
skolen var noget af en forbedring ¬selvom flere har
omtalt kirken om
lidt simpel i sin udformning. Noget der i
nogen grad blev rådet bod på
ved en hovedrestaurering i
1984, hvor kirken foruden almindelige
reparationer også blev
gjort lysere og mere handicapvenlig.
Kirken har trods sin forholdsvis unge alder haft mange
mærkedage. Blandt andet er kirkegården udvidet flere gange,
25år- ,
50års- og 75års højtideligheder, nye klokker i 1976
(doneret anonymt af
en nabo der ikke kunne holde ud at høre
på den gamle, der havde en
revne) og af de mere pudsige
kan nævnes, at kun 14 dage efter indvielsen
fandt den første
vielse sted i kirken, da frk. Kristine Andersen -
datter af
fyrmester Andersen Strib viedes til Styrmand Rasmussen,
København.
Konfirmationer måtte man dog vente 5 1/2 år på, at de
kom
til byens kirke og i en periode frem måtte de unge dog stadig
gå den
lange vej til Vejlby for konfirmandundervisningen.
Det var også i 1916 at kirken fik el installeret. I dag har vi en
pragtfuld altertavle udført af den lokale kunstner Grethe Gitz,
men
allerede da man i 1917 skulle have en altertavle tog man
også kontakt
til det lokale kunstnermiljø, da man bad en ung
sommerkunster i Strib om
at lave tavlen (Jomfru Maria
knælende med Jesus-barnet). Desværre
forkastede
kunstakademiet billedet og i stedet valgte man V. Tetens'
"Den riges yngling", som blev indviet i 1918.
En gudstjeneste i januar 1912 var ved at udvikle sig
til en
katastrofe, da adskillige fra menigheden vaklede ud af kirken
og
besvimede på kirkegården. De blev bragt til nærliggende
huse, hvor nogle
måtte holde sengen i flere dage. Årsagen til
dette drama var en fejl ved
kirkens skorsten, så røgen slog
ned i kirken, når der var nordenvind.
Det blev selvfølgelig
straks rettet. Meget mere kunne siges om vores
dejlige "lille"
kirke i Strib, men det kan også siges med billeder. Nyd
de
dejlige billeder fra kirken inde og ude. |