VEJLBY-STRIB-RØJLESKOV PASTORAT

Forside Vejlby Strib Røjleskov

 

Vejlby kirke: Nybølvej 1, 5500 Middelfart
Tlf. 6440 1909, e-mail: vejlbykirke@mail.tele.dk

Informationsmaterialer (.pdf):
Kirkeskib STRIIB og Vejlby kirke

Vejlby Kirke er antagelig fra Valdmarstidens
kirkebygningsperiode ca. 1150 -1200, som en anselige
landsbykirke på et lavt terræn tæt ved et vadested og hed i
starten Nybøl Kirke, men i 1340 skænkes den til Dalum
kloster, måske som vederlag for læsning af sjælemesser for
en af de på Hindsgavl boende holstenske grever og
benævnes efterhånden som Vejlby Kirke.

Der var forskellige besværligheder ved bygningen af kirken.
Den skulle have ligget ved Røjle, men hvad man byggede om
dagen blev revet ned om natten! Man mente, at uheldet
med byggeriet skyldtes onde magter - "trolde" - men man
kan vel forestille sig, at man ikke på den tid havde særlig
megen erfaring med byggeri af den størrelse og derfor
havde besvær med at få fundamentet til at stå i den bløde
jord. Endelig er der også den mulighed, at det ganske enkelt
var hærværk. Men kirken blev bygget og formentlig som
værn mod troldtøj og lignende blev der i korets sydmur
indmuret en løve, der holder et vædderhoved.

Fra ca. 1250 til 1500 sker der store ændringer med kirken.
Koret bliver større og får hvælvinger.
Tårnet bygges. Kirken var blytækker indtil 1864.
I tårnet hænger to klokker. Den mindste er fra 1610. Den
noget større klokke er omstøbt i 1859.
I 1913 blev kirken selvejende og i 1924 gennemførtes en
grundig restaurering.
Bla. ændres det gamle varmeanlæg fra 1883, kirken får nye
stolestader, den gamle altertavle genopsættes, gulvet i
koret hæves og prædikestolen drejes m.v.

     
Kirkens indre Går man langt nok tilbage i tiden, d.v.s. før reformationen,
har det været et storslået syn med en del kalkmalerier. Alt
hvad der er tilbage, er et såkaldt indvielseskors ved
mindetavlen. Malerierne er forsvundet på grund af
overkalkning og ombygning. Kirken har ikke haft hvælvinger
fra starten og reformationen var også med til at fjerne
kalkmalerier. Resterne af malerierne opdaget ved et tilfælde
under restaureringen i 1924, idet nogle sten faldt ud af
skorstenen og ramte muren, hvorved nogle farver kom til
syne. Senest ved indvendig kalkning i januar-februar 2002
blev nogle kalkmalerier undersøgt af Nationalmuseet, men
de blev kalket over som værdiløse. Døbefonten er nok det
ældste inventar i kirken - ca. 800 år. I starten stod den som
det eneste inventar i kirken mellem nord- (kvindedøren) og
syddøren (mandsdøren). Har formentlig været malet i stærke
farver.
I starten var der intet dåbsfad idet man fyldte fonten med
vand - indhold ca. 36 liter. Barnet blev så afklædt og
sænket helt ned i vandet (i en kold kirke!), men ca. år 1500
gik man over til kun at øse vand på barnets hoved og derfor
anskaffede man dåbsfad. Dåbsfadet i Vejlby kirke er fra
slutningen af 1500-tallet. Altertavlen er fra omkring år 1500
og det samme er krucifikset. Begge er fra Claus Bergs
værksted i Odense. Altertavlen rummer en mængde
enkeltheder. Bla. Jesus i Getsemane, hvor en engel kommer
og styrker ham, de sovende disciple, anholdelsen, hvor
Jesus siger "Det er mig" og både soldater og heste viger
tilbage, tornekroningen. øverst i højre hjørne ser vi Pilatus,
der fremstiller Jesus for Jøderne: "Se hvilket menneske."
Nederst i højre hjørne ser vi gravlæggelsen. Fremme i
forgrunden river en bøddel tøjet af Jesus. Et andet afsnit
forestiller Jesus, der sidder med hovedet støttet i hånden,
mens en mand skænker en styrkende drik af en kande. Maria
synker sammen i armene på Johannes. Pilatus og andre
fornemme personer holder til hest.
Soldater slås om Jesu tøj og endelig - helt langt ude bag i
billedet - hænger Judas i et træ. Allerøverst ses Jesu
himmelfart.
Meget mere kunne siges om altertavlen, men jeg skal blot
her nævne, at den i 1867 blev regnet for uden værdi, og
blev derfor fjernet og erstattet af et billede, der forestiller
Maria bebudelse, malet af en lokal maler. Som bagklædning
brugte man den gamle altertavle, som blev passet til med
sav og økse, hvorfor den i dag ikke har den oprindelige
størrelse. I 1901 blev den gamle tavle "opdaget" og
undersøgt af eksperter fra Nationalmuseet og fundet egnet
til restaurering. Da den oprindelige tavle igen kom på sin
rette plads (1924), blev afløseren anbragt på væggen ved
indgangen fra våbenhuset, hvor den stadig hænger. I 1658
blev det nyoprettede Billeshave ejer af Vejlby kirke. Et par
år senere overtog Urne-slægten stedet og de næste ca.
100 blev skelsættende for kirken.
Slægten ønskede sig en begravelsesplads og nordkapellet (i
dag kaldet "begravelsen") blev opført. Mindst 15 navngivne
personer af slægten har været hensat i det åbne gravkapel,
men senere begravet under kapellet.
Et orgel fra 1899 blev i 1940 udskiftet med et nyt, som igen
blev udskiftet i 1987. Har tidligere været anbragt over
"begravelsen".
 
     
Von Raiser I 1749 giftede enke Agatha Rodsteen Urne af Billeshave sig
med en svensk officer Andreas von Raiser, kaldet "den gale
svensker".
I 1760 solgte han Billeshave og Vejlby kirke, men betingede
sig, at han og hustruen ved deres død skulle hensættes i
gravkapellet. Han og hustruen var meget velhavende og før
sin død stiftede han en fond, der stadig eksisterer.
Hustruen døde i 1779 og blev gravsat i Orkeljunga kirke i
Skåne. Von Raiser døde i 1782 og begge blev i 1784 gravsat
i den lukkede hvælving i Vejlby kirkes nordkapel. Malerier af
begge hænger uden for hvælvingen.
Von Raiser var født den 3. november 1701 og på hans
fødselsdag 2001 havde Vejlby besøg af en delegation fra
den Raiserske stiftelse i anledning af hans 300 års
fødselsdag. Sammen med menighedsråd og lokalhistorisk
forening besøgte man først Billeshave og derefter Vejlby
kirke, hvor der blev afholdt en mindehøjtidelighed og i
forbindelse hermed nedlagt en krans i nordkapellet, hvor
efter man sluttede med en sammenkomst i konfirmandstuen
i præstegården. Stiftelsen skænkede i 1983 en lysekrone,
der er ophængt i hvælvingen.
 
     
Udenfor kirken Gravmonumentet for 42 danske soldater, der faldt i treårs
krigen 1848-50 kan ses på kirkegården og siden år 2000 er
jet blevet tradition at garnisonen i Fredericia nedlægger en
Krans ved mindesmærket hvert år den 15. juni.
Ser vi op mod tårnet, skal vi lægge mærke til nogle mure­
blændinger. Der findes to på hver side af tårnet og
forklaringen skulle være, at de er symbol på evangeliets
udbredelse til alle verdenshjørner. De er ret sjældne.
Går vi på nordsiden af kirken kan vi se den tilmurede
norddør, og længere henne en muret grav med en af
Billeshaves ejere, Niels Krabbe Juel og hustru.
Fortsætter vi rundt om koret, kommer vi til den indmurede
løve og længere fremme til den tilmurede præstedør. Hvor
syddøren (mandsdøren) var, er nu våbenhuset.
I efteråret 2002 er der foretaget restaureringsarbejde af
kirkens tagkonstruktion.
Meget mere kunne siges og skrives som denne dejlige kirke,
men jeg vil opfordre til, at man i stedet selv tager til Vejlby
og oplever kirken.

Teksten er sammendrag af diverse artikler skrevet af Peter
S. Feddersen, samt bogen Vejlby minder, virke og tro
v/Age Pedersen 1972.
Billeshavebogen år 2000 v/Knud Madsen, samt Gerhard
Hansens betragtninger. Anette Fassing